Hyundai afslører de første billeder af den helt nye Tucson

- Hyundai har netop afsløret den helt nye Tucson, der lander i alle hybridvarianter i løbet af 2021.

Den nye Tucson, som er sofistikeret, elegant og rå på samme tid, lanceres i hele tre forskellige hybridvarianter og får digital verdenspremiere kl. 02:30 CEST den 15. september på Hyundais sociale mediekanaler.

Play

Den nye generation af Tucson er den første Hyundai, der fås i alle hybridvarianter: plug-in hybrid, mild hybrid og hybrid. Den plug-in-opladelige variant af Tucson, der har firhjulstræk som standard, har en elektrisk motor, der i samarbejde med Hyundais 1.6-liters benzinmotor leverer hele 265 hk.

Derudover vil den nye Tucson kunne fås med både benzin- og dieselmotorer, som spiller sammen med det effektive mild hybrid-system, der giver en bedre brændstoføkonomi og en mindre CO2-udledning under kørsel. Sidst, men ikke mindst, fuldendes den nye vifte af Tucson-varianter med en hybrid, der yder 230 hk.

Vi forventer, at den nye Tucson kommer til at spille en stor rolle i Danmark, og især SUV’er er populære som aldrig før. I de seneste år har danske bilkøbere kastet sig over SUV’er i en grad, som er kommet bag på de fleste. Det skyldes både det fortræffelige overblik bag rattet, men også SUV-modellernes potente udtryk og gode køreegenskaber. Et marked som Hyundai allerede har godt fat i.