- På privatmarkedet indtager Hyundai førstepladsen med flest nyregistrerede personbiler i september måned. Salget fordeler sig på tværs af modeller med Hyundai i10, KONA og TUCSON i front.
Hyundai indtager i september måned førstepladsen på listen over de mest solgte biler på privatmarkedet i Danmark. Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører. I september udgjorde privatmarkedet 8.288 biler af de samlede antal nyregistrerede personbiler, og Hyundai stod for mere end 10% af de nyregistrerede biler på dette marked. I alt solgte Hyundai 830 nye personbiler til private i Danmark i september måned - godt fordelt over hele modelprogrammet. Dermed går Hyundai 15,44% frem i et total privatmarkedet, der går 22,9% tilbage.
Vi kan se, at danskerne især har fået øjnene op for vores el- og plug-in hybridbiler. Og med den store interesse for og det høje antal bestillinger, der er afgivet på IONIQ 5, bliver Hyundai endnu mere elektrisk i de kommende måneder.
Annegrethe SkovbyPressechef for Hyundai Danmark
Mere end 50% er el- og plug-in hybridbiler
Hyundais top tre mest solgte modeller i september på privatmarkedet er minibilen Hyundai i10 sammen med SUV’erne KONA og TUCSON, hvor elbiler og plug-in hybrider ligger klart forrest. De står for mere end 50 % af salget.
SUV’en TUCSON, som er eksploderet i nyregistreringer med en stigning på over 700% sammenlignet med sidste år, indtager en imponerende tredjeplads med 138 nyregistrerede biler.
I hælene har top tre-modellerne den nye elbil IONIQ 5, som kom på markedet i Danmark i august 2021.