KONA Electric – tredjemest sælgende elbil i april

- Danskernes interesse for de grønne biler vokser fortsat, og KONA Electric indtager en tredjeplads på listen over de mest solgte elbiler i april.

Og nu har den populære SUV fået et facelift, der blandet andet omfatter en ny front. Priserne starter ved 239.995 kr. Vælger man sidste års model, kan man spare 25.000 kr., så priser starter ved 274.990 kr., og det er vel at mærke på Long Range Performance Go!

Flere og flere vælger en opladelig model, når der skal investeres i ny bil, og danskerne er faktisk så vilde med   el- og plug-in hybridbiler, at hver fjerde ny-registrerede bil i april måned var enten en plug-in hybrid- eller en elbil. Elbilerne udgjorde 6,5 procent af det samlede bilsalg med KONA Electric som den tredjemest sælgende i april. Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører. Hos Hyundai er man klar med den nye og faceliftede KONA Electric, der byder på både mere design og sikkerhed. Derudover er prisen på sidste års model sænket med 25.000 kr., så prisen nu starter ved 274.990 kr., og det er vel at mærke på Long Range Persormance Go! med masse af udstyr og en rækkevidde på op til 484 km.

KONA Electric, som var en af de første modeller med reel lang rækkevidde, er blevet opdateret og omfatter bl.a. en ny front og nye features. Bilens rækkevidde spænder fra 305 km i Standard Range til 484 km i Long Range Performance alt efter batteristørrelse.

Den nye KONA Electric kommer i tre udstyrsvarianter. Pure-modellen tilbyder blandt andet 10.25” digital instrumentering, 8” touchskærm med Apple CarPlay/Android Auto, adaptiv fartpilot, Bluetooth, bakkamera, klimaanlæg, varmepumpe, så man kan opvarme kabinen med betydeligt mindre energiforbrug, LED-kørelys, eCall, aktiv vognbaneassistent med følgefunktion samt fjernstart via fjernbetjening. I Essential-udgaven får man derudover blandt andet varme i rat og forsæder, LED-kombinationsbaglygter,  baksensor, mørktonede bagruder, regnsensor og automatisk nedblændeligt bakspejl. Advanced-varianten har udover udstyret fra Pure og Essential også 10.25” touchskærm med navigation og Bluelink, der giver mulighed for at fjernstyre funktioner i bilen fra ens smartphone, f.eks kan man forvarme bilen, så man altid stiger ind i en varm bil samt se bilens lade- og batteristatus. Derudover får man aktiv blindvinkel-sensor, KRELL Premium-lydsystem, el-klapbare sidespejle, LED-forlygter til nær- og fjernlys, hastighedsjustering, p-sensor foran samt motorvejsassistent, der bruger sensorer og kortdata for en sikker kørsel.         

Alle tre udstyrsvarianter fås med to batteristørrelser: Standard Range har 39 kWt, 136 hk og en rækkevidde på op til  305 km til priser fra 239.995 kr. Long Range Performance har 64 kWt, 204 hk og en rækkevidde på op til 484 km, og priserne starter ved 269.995 kr., mens topmodellen Advanced fås fra 299.995 kr.

6 måneders gratis strøm

Er man mere til faste månedlige udgifter, kan den nye KONA Electric også privatleases. I samarbejde med LeasePlan giver Hyundai 6 måneders gratis strøm til dem, der privatleaser den nye KONA Electric. Tilbuddet gælder et begrænset antal biler. Samtidig tilbyder vi 0 kr. i udbetaling med en månedlig ydelse fra 3.995 kr. Privatleasingtilbuddene er fleksible i forhold til antal kilometer og udbetaling, så man kan sammensætte det tilbud, der passer en bedst.

Mulighed for anhængertræk

KONA Electric er en SUV med en lang rækkevidde, hvilket gør den yderst anvendelig som både pendlerbil eller familiebil. Det er også muligt at få monteret anhængertræk på Long Range-modellerne, så man kan køre med en anhænger på op til 300 kg eller have cykler bagpå.