Sådan kan elbilejere spare tusinder af kroner på opladning

- Med få praktiske greb kan du som elbilejer spare tusinder af kroner hvert år på din elregning. Særligt er det afgørende for elprisen, hvornår på døgnet du lader bilen op.

Henrik Møller Jørgensen, der er civilingeniør, har udviklet et computerprogram, der kan spotte de bedste tidspunkter at købe strøm på, og det har han blandt andet stor glæde af, når han skal oplade sin Hyundai KONA Electric. Den dyrebare prognose deler han med alle - og i dag fredag den 11. marts viser hans data, at der er meget lave elpriser. Helt ned til 0 kr. nogle steder.   

I 2021 ramte den perfekte storm energimarkedet. Priserne nåede nye højder. Elprisen steg over 300 procent, og pludselig blev det markant dyrere at være dansker. For mange elbilejere blev det derfor også markant dyrere at oplade sin elbil.

Men hvad gør man som elbilejer, når elprisen skyder i vejret? Henrik Møller Jørgensen, der er ejer af en Hyundai KONA Electric og uddannet civilingeniør med indgående kendskab til energimarkedet, har været på forkant med udviklingen og lavet sit eget computerprogram, som kan forudsige, hvordan prisen på el udvikler sig. På den måde kan han starte vaskemaskinen, tørretumbleren og lade elbilen op, når strømmen er billigst.

Lidt forenklet, så har jeg lavet et program, der samler en masse data, som jeg bruger til at udregne, hvornår elpriserne er billigst. Jeg indsamler blandt andet data om vind, sol og temperaturer, der gør det muligt for mig at lave en elpris-udsigt ni dage ud i fremtiden, og indtil videre har mine prognoser holdt.

Henrik Møller JørgensenCivilingeniør

Henrik Møller Jørgensen også står bag facebooksiden ”Grønnere elforbrug”, hvor han deler tips til at nedbringe sit daglige elforbrug.

Mest mulig strøm for pengene

Elprisen er et produkt af udbud og efterspørgsel, og for familier som har valgt en variabel elpris-aftale, svinger elprisen i alle døgnets timer. For eksempel kan én kWt-strøm koste helt ned til otte øre klokken to om natten, mens den samme mængde strøm kan koste i omegnen af 1,25 kroner i de sene eftermiddagstimer samme dag. Det kan derfor give betydelig luft i husholdningsbudgettet, hvis man som elbilejer tænker over, hvornår man får opladet elbilen til den billigste pris.

Hvis du gerne vil have fingrene i den allerbilligste strøm til din elbil, skal du typisk sørge for at oplade mellem klokken et og tre om natten. Tilmed er strømmen ofte også grønnere om natten, så det er godt for klimaet såvel som for pengepungen at planlægge opladningen efter det.

Henrik Møller Jørgensen

Vi skal dele erfaringer

Annegrethe Skovby, der er pressechef i Hyundai Danmark, ser et stort potentiale i, at danskerne udveksler idéer til at lette de daglige omkostninger.

Vores elbiler – ikke mindst den prisvindende elbil, Hyundai IONIQ 5, har alle en række højteknologiske features, der kan bidrage til, at bilernes elforbrug bliver så optimalt, som overhovedet muligt. Alligevel er der en rigtig stor værdi i, at elbilejerne deler jordnære tips og tricks til at mindske driftsomkostningerne, så de kan køre længere og billigere i dagligdagen. Og så er det jo bare ekstra fedt, når en kapacitet som Henrik sætter sig for at lave en innovativ løsning som denne – og ovenikøbet deler det med andre.

Annegrethe SkovbyPressechef i Hyundai Danmark

Her finder du et link til Henrik Møller Jørgensens facebookside ”Grønnere elforbrug”. Læs også Hyundais egen gennemgang af, hvor nemt det er at oplade sin elektriske bil.